Githabais venner

Gør en forskel for børn og unge i Githabai - Kenya

KE

IMG 20191024 104449

Kære medlem.
Tak for din/jeres støtte som medlem af foreningen Githabais Venner 2019.

Ligeledes tak til medlemmer og sponsorer, der har givet yderligere bidrag til foreningens projekter for børn og unge på Githabai.

Medlem og sponsor Inge-Merete Riehn, medlem Lena Frimann, medlem Connie Andersen og jeg er lige vendt hjem efter en fantastisk tur til Kenya.

IMG 20191111 WA0004

Det var en stor glæde at besøge Githabai, besøge projekterne, mødes med vore partnere og opleve glæden og taknemmeligheden over foreningens støtte til forbedring af uddannelses, sundheds-og levevilkår på Githabai.

Vi skulle overbringe mange hilsener og takke for medlemmer, sponsorer og andres bidrag til projekterne på Githabai.

På Githabai Primary school

deltog vi i uddelingen af 50 skoleuniformer af bedste kvalitet til de mest betrængte elever.
Uniformerne er doneret af sponsorer Marianne og Søren Gønge, Aase Fyhrs, Lena Frimann m.fl.
Vi overbragte også mange donerede blyanter, kuglepenne, bolde og andre gaver til skolen.

IMG 20191017 WA0003

Rejseholdet besøgte Githabai Dispensary (sundhedsklinik),

hvor vi blev vist rundt på den velholdte og velbesøgte klinik af Nurse Triziah samt medlemmer af bestyrelsen.
Der var glæde på klinikken, da der nu er ansat en ung nyuddannet sygeplejerske som medhjælp.

IMG 20191025 115513

Vi besigtigede den nye affaldsforbrænder venligst doneret af Lions Club Præstø/Fladså og Lions Club Fuglebjerg.
Vi skulle overbringe taknemmelige hilsener fra alle på stedet.
De medbragte gaver fra Danmark vakte stor glæde.
Næste mål til forbedring af klinikken er en bærbar computer samt udstyr til det kommende laboratorie.

IMG 20191025 113830 EFFECTS

Det var også en fornøjelse at opleve den positive udvikling af vandprojektet til gavn for befolkningen på Githabai.

Der er nu ført vand frem til 10 nye aftagere foruden Githabai Primary School, Karati Secondary School, Githabai Dispensary, Githabai Police Post samt vandkiosken.
For første gang siden indvielsen i 2008 har det været muligt at frigive penge fra vandsalget til støtte for børnene på Githabai Primary School i samråd med vores dygtige ingeniør Catherine Wanjihia.

IMG 20191025 103708

Der blev frigivet midler til transport og deltagelse i den årlige skolemusikfestival.
Eleverne blev nr. 1 på regionsplan og nr. 7 på landsplan.
Ved skoleuniforms uddelingen optrådte de for os. De var virkelig dygtige.

Det årlige tjek af anlæg og drift ved Cathrine Wanjihia blev afholdt under vort besøg.

Man enedes om at undersøge mulighederne for at opsætte solpaneler for at reducere strømomkostningerne til anlæggets drift.
Mr. Njoroge fra vandkommissionen viste os rundt hos de 10 nye aftagere, hvor glæden og taknemmeligheden var stor.

Søndag den 27/10 mødtes vi med Githabai Primary School Sponsorship Management Commitee

samt styregruppen for Hope On the Move på Fisherman’s Camp ved Lake Naivasha.
Hope On the Move er dannet af tidligere sponsorerede unge fra Githabai Primary School.
De unge brænder virkelig for at gøre en forskel og bidrage til en positiv udvikling af deres lokalområde samt være med til at forbedre forholdene for betrængte børn og unge.

Gruppen holdt møde, hvor de evaluerede årets aktiviteter samt lagde planer for det kommende år.
Tak til Lena som gjorde dagen mulig.

Githabai Primary School Sponsorship Manegement Commitee og jeg havde elevgennemgang af alle tidligere og nuværende sponsorerede unge,

således at vi er fuldt informeret om, hvordan det går dem alle 34.

Vi er Madam Nancy dybt taknemmelig for den store indsats, hun yder for sponsorshipsprogrammet og for børn, unge og forældre på Githabai og Koinange.
Det er et stort ønske hos vore partnere, at blot èn dygtig, betrængt elev vil få mulighed for at videreuddanne sig.
Vi håber det bedste.

Tak til ny sponsor for Moreen Muthoni, som nu er påbegyndt læreruddannelsen på Laikipia University (Bachelor of Education).
Tak til sponsorer og medlemmer, der giver en hjælpende hånd til de nyuddannede unge.
Det være sig form af opkvalificerende og erhvervsrettede kurser, videreuddannelse, lån og stipendier til start af små virksomheder, forretninger, transportstøtte, uniformer, materialer, værktøj, udgifter i forbindelse med jobsøgning, flytning og meget andet.

Nogle af de dimitterede får mulighed for at blive Trainees ved institutioner og virksomheder.
Desværre får de ingen løn.
Et traineeforløb er en stor fordel ved kommende jobansøgninger.

Tak til medlemmer som har støttet med midler til husleje, mad og transport.
Vi sluttede af med te og med fælles fremlæggelse og drøftelse af de unges planer samt vort fremtidige samarbejde.

Vi enedes om at forsøge at hjælpe Hope On the Move med at dække deres rejseudgifter i forbindelse med afholdelse af oplysningsarrangementer og projekter i det kommende år. Desværre har skolen ikke midler dertil.
Et stort ønske var en projektor til brug ved fremtidige motivational - og carreer talks på skoler i lokalområdet.
En på alle måder livsbekræftende dag, hvor vi fik bekræftet vort princip om hjælp til selvhjælp, og hvor vi kunne glædes over resultaterne deraf.

IMG 20191027 144841 resized 20191122 050253202

IMG 20191027 171259 1 resized 20191126 123043486[200887]

Endelig sluttede vi af med at mødes med Moses Karumi, tidligere sponsoreret elev, som arbejder som bogholder ved den presbytanske kirke i Nairobi.
Moses har oprettet et hjem ved navn ”Moses Kids Welfare Program ”for 9 gadedrenge i Nairobi.
Via hans fritidsinteresse som fodboldtræner har han motiveret drengene til at blive stoffri og gå i skole og på sigt, hvor det er muligt, genforenes med deres familier.

Drengene var pt. på sommerlejr med den lokale kirke, da ferien er en tid, hvor de ellers let fristes til at genoptage gamle uvaner.
Vi overrakte Moses midler til hjælp til drift af hjemmet venligst doneret af medlemmer René Fritzbøger og Peter Bendix.

Vi er så stolte af ham og det arbejde, han gør for gadedrengene.

De indsamlede telefoner, kameraer og en enkelt tablet er blevet fordelt til værdigt trængende.
Tak til alle der bidrog.

Alt i alt en oplevelsesrig og opløftende tur, der gav inspiration og ny energi til, sammen med befolkningen på Githabai, at arbejde videre med at forbedre uddannelses, oplysnings, beskæftigelses- og sundhedsforholdene på Githabai.

Vi vil meget gerne arbejde videre med projekterne i samarbejde med lokalbefolkningen på Githabai i det kommende år og håber, at du/I vil forny dit/jeres medlemskab af Foreningen Githabais Venner.

Foreningen samler desuden midler ind til projekterne ved at holde foredrag om Githabais Venners baggrund og projekter og ansøge godgørende foreninger om midler til konkrete opgaver mm. I må meget gerne sprede budskabet.

Ethvert beløb oveni medlemskontingentet vil være en kæmpe hjælp samt blive modtaget med stor taknemmelighed.

Vi er nu 77 medlemmer.

Tak til medlem Mads Møller for hans mangeårige hjælp som webmaster af foreningens hjemmeside githabaisvenner.com.
Medlem Georg Andersen har nu venligst overtaget hvervet, og er i fuld gang med opdateringer og fornyelser.

Alle midler går direkte og ubeskåret til foreningens projekter.

På bestyrelsens vegne ønskes alle en glædelig jul og et godt nytår.

Med venlig hilsen

Karen Ulrik-Petersen (formand)                 Henny Hansen (kasserer)
Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den. Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.

Facebookgruppe: Githabais Venner
githabaisvenner.com
hope-on-the-move.com

Medlemsbidraget for det kommende år på 200 DKK indsættes venligst på/overføres til
Konto: 0579-0000041912
Sparekassen Den Lille Bikube - Fuglebjerg Afd.

 

 

Bliv medlem

Meld dig ind i foreningen Githabais Venner. Det koster 200 kr. om året. Læs mere her på siden og giv dit bidrag på konto 6685-0000041912

Bliv sponsor


Du kan gøre en aktiv forskel for børn og unge i Githabai i Kenya.

Bidrag med et beløb til etablering af sundhedsklinik, forbedre undervisningen i skoleprojektet og vedligeholde drikkevandsforsyningen.

Sponsorér undervisning for et barn i 4-årig Secondary School. Skolepengene udgør 5.000 kr. pr år eller 417 kr. om måneden.

Sponsorér uddannelse for en ung, der har fuldført sponsoreret 4-årig Secondary School med 5.000 kr. pr. år i max 4 år.

 

Kalender

<<  <  Oktober 2024  >  >>
 Ma  Ti  On  To  Fr  Lø  Sø 
   1  2  3  4  5  6
  7  8  910111213
14151617181920
21222324252627
28293031   

Kommende arrangementer

Der er ingen arrangementer at vise.

Nyhedsbrev

Jeg er enig med Privatlivspolitik