Lions Club Præstø/ Fladså samt et medlem af foreningen har venligst doneret 5.000Dkk + 3.000Dkk til et håndvaske-anlæg til brug for elever og lærere på Githabai Primary School. Ingeniør Catherine Wanjihia har planlagt og superviseret byggeriet.
Taknemmelige hilsener fra foreningen Githabais Venner.
Kære medlemmer af Lions Club Præstø/ Fladså.
På vegne af foreningen Githabais Venner, Sandved og vore partnere i Kenya takker vi for den generøse donation af 5000,-kr til et vaskeanlæg til brug for børn og lærere på Githabai Primary School i Kenya.
Vores ingeniør og mangeårige samarbejdspartner Catherine Wanjihia tager til Githabai på fredag den 25/09 . Hun vil afholde byggemøde med skoleinspektør Wagura Wanyaga og skolebestyrelses formand David Njoroge, så byggeriet kan påbegyndes hurtigst muligt. Præsidenten har nemlig besluttet, at skolerne skal genåbne den 12/10.
Jeres donation vil sikre, at børn og lærere har mulighed for hyppig håndvask og dermed en bedre beskyttelse mod smittespredning. Når projektet er fuldført, sender vi en lille rapport med fotos.
Vi takker for tilliden til vores forening.
De bedste hilsener fra Karen Ulrik-Petersen. På vegne af foreningen Githabais Venner-Sandved.
Vi takker for stor støtte og opbakning i denne udfordrende og svære tid.
Bestyrelsen har valgt at udsætte generalforsamlingen til marts 2021.
Heldigvis nåede vi dog at udsende bestyrelsens beretning for 2019 og at få regnskabet godkendt af vores revisor Bertel Hansen før nedlukningen. Vi har afholdt vores første bestyrelsesmøde efter genoplukningen den 25/05 i formandens have.
Coronavirussen har i høj grad påvirket foreningens projekter på Githabai. Kenya har truffet nogle barske forholdsregler for at begrænse smittespredningen. Der er blandt andet indført udgangsforbud fra solnedgang til solopgang i hele landet. En del byer er afspærrede således, at der hverken kan rejses ind eller ud. Alle skoler og uddannelsesinstitutioner er lukkede - foreløbigt ind til september.
Restriktionerne har bevirket, at mange mennesker har mistet deres muligheder for at tjene til føden. Derudover er landet præget af oversvømmelser og misvækst på grund af vedvarende regn i et halvt år.
Situationen på Githabai er, at årets høst er gået tabt, og mange familier nu mangler mad. Folk er blevet afskediget eller hjemsendt - de fleste uden løn. Det er er en kamp for familierne at skaffe mad til bare et enkelt måltid om dagen.
Foreningen Østafrikas Venner har venligst ladet os få del i deres nødhjælpsprogram:
Madkurve til Østafrika.
Der er foreløbig uddelt 8 madkurve á 150 DKK til nødlidende familier på Githabai. Maden rækker til ca. 10 -12 dage.
Vi og modtagerne takker for donationerne, som var en god begyndelse på foreningens nødhjælpsprogram. Sideløbende med dette program har foreningen påbegyndt en indsamling af midler til yderligere nødhjælp på Githabai, da nøden fortsat vokser.
Vi takker alle sponsorer, medlemmer og andre velvillige personer, der har bidraget med midler til fødevare- hjælp til nødlidende familier tilknyttet vort sponsorship program, Moses gadedrengehjem, husleje, mad og rejsepenge til strandede studerende.
De studerende er hjemsendt fra deres uddannelsessteder til deres familier på Githabai, hvor det er muligt . Universitetsstuderende forventes at studere online indtil videre. Der afventes en plan for de fortsatte studier snarest.
Sponsorship Commiteen ved Madam Nancy, Mr. Njoroge og Mr. Wanyaga samt de enkelte studerende holder os løbende orienteret om udviklingen på Githabai. Madam Nancy og Mr. Njoroge yder en stor indsats ved at planlægge, indkøbe, formidle og dokumentere nødhjælpen. Vi er dem dybt taknemmelige for det store arbejde, de yder.
Vi henviser i øvrigt til foreningens hjemmeside, som medlem Georg Andersen venligst sørger for er opdateret med de seneste informationer om foreningens aktiviteter på Githabai. Githabaisvenner.com
Skulle du/I have lyst og mulighed for at yde et bidrag til vores nødhjælpsarbejde for den hårdt ramte befolkning på Githabai modtages ethvert beløb med taknemmelighed. 150,-DKK kan brødføde en familie i 10-12 dage.
Evt. bidrag sættes ind på vor konto: 0579-0000041912 i Sparekassen Den Lille Bikube eller kan overføres via MobilePay: 2667ER
Vi ønsker jer alle en rigtig god sommer - krisen til trods.
I er altid velkomne til at henvende jer til en snak om jeres sponsorship eller foreningens projekter. På vegne af bestyrelsen ved Foreningen Githabais Venner.
Med venlig hilsen
Karen Ulrik-Petersen, formand Henny Hansen, kasserer Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.
Vi havde bl.a. en fin og udbytterig dag sammen med styregruppen for: Hope On the Move, som er dannet af tidligere sponsorerede unge fra Githabai Primary School. De unge brænder virkelig for at gøre en forskel og bidrage til en positiv udvikling af deres lokalområde, samt forbedre forholdene for betrængte børn og unge på Githabai. Der blev fordelt poster, udarbejdet mål og aktivitetsplan for det kommende år. Her er virkelig meget at glædes over og støtte op om.
We had a nice and rewarding day with the steering committee for: Hope On the Move, which was formed by previously sponsored young people from Githabai Primary School. The young people really are passionate about making a difference and contributing to the positive development of their local area, as well as improving the conditions for children and young people in Githabai. Items were distributed, prepared goals and activity plan for the coming year. Here is really much to enjoy and support.
Friske unge i styregruppen for Hope On The Move sammen med Inge-Merete og Karen
Fresh young people in the steering committee for Hope On The Move together with Inge-Merete and Karen