Githabais venner

Gør en forskel for børn og unge i Githabai - Kenya

KE



Madkurve

Tak for støtten

Kære medlem.

Af hjertet tak for jeres bidrag til foreningen Githabais Venners nødhjælpsprogram til fødevarehjælp
til den hårdt ramte befolkning på Githabai, familierne til de 3 sponsorerede elever fra Koinange og Moses gadebørnehjem.

Enkelte af vore unge og deres familier har også måttet have en hjælpende hånd.

Vi er ganske overvældede og taknemmelige over den store opbakning vores henvendelse har fået.
Det indgåede beløb vil gøre os i stand til at yde nødhjælp til de mest betrængte familier på Githabai et godt stykke tid fremover.

Madam Nancy og Mr. Njoroge har i uge 29 delt madvarer ud til en måneds forbrug til yderligere 12 familier.

Vi skulle overbringe taknemmelige hilsener fra vore partnere og fra modtagerne af fødevarehjælpen.

Vores hjemmeside www.githabaisvenner.com opdateres løbende med de seneste nyheder fra programmet.

Vi takker for stor støtte og opbakning i denne udfordrende og svære tid.

Se mere her

Med venlig hilsen
Karen Ulrik- Petersen, formand                                                             Henny Hansen, kasserer
Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.                                                             Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.

Yderligere fire familier støttet

Så har Madam Nancy og Mr. Njoroge uddelt yderligere 4 madkurve til 4 nødlidende familier på Githabai.

IMG 20200608 154046 7 IMG 20200608 153454 7

Varerne er købt lokalt . 
Der er købt : majsmel, ris, sukker, madolie, sæbe og denne gang også masker til familiernes medlemmer.

Tusinde tak for donationenen.
Det faldt på et tørt sted.
Skulle overbringe taknemmelige hilsener fra de berørte.

 

De første pakker uddelt

Kenya 8 maj 2020

Så har madam Nancy og Mr. Njoroge været på indkøb og har uddelt de første 4 madkurve.

indk1

Madam Nancy har sendt photos, navneliste og kvittering.
Madam Nancy bor pt. i Naivasha.
Hun har en lille truck og ville køre op til Githabai ca 20 km.
Det har nu regnet i et halvt år, så hun måtte en kæmpe omvej for at komme dertil.
Stedet er forvandlet til et kæmpe mudderhul.
De lokale veje kan kun klares til fods.
Efter indkøbene måtte hun opgive at køre varerne ud til modtagerne.
De 4 familier mødte så op til fods for at hente madvarerne.
Det var ikke muligt at købe poser i dukaerne på Githabai, men familierne, fandt selv på noget.
Uddelingen foregik fra Karati Secondry School nabo til Githabai Primary School.Mr. Njoroge er formand for skolebestyrelsen også her.
Grøntsager har alle i deres små haver, så det der er købt er basis fødemidler. Der er også købt sæbe til hver familie.
De må betragte sukker som en livsnødvendighed.
Tusinde tak for jeres støtte til de 4 familier og de handlende

Hjælp til lokalbefolkningen i Kenya

Madkurve til Kenya

I disse tider, hvor vi alle er berørt af coronavirussen på den ene eller den anden måde, må vi huske at det ikke er alle steder i verden, at regeringen passer på befolkningen og de små virksomheder som her.
Her får virksomhederne hjælpepakker og befolkningen kan få fuld løn under hjemsendelse, men sådan er det ikke andre steder. I Afrika får befolkningen ingen hjælp.
Der er ingen lønkompensation, ingen støtte til virksomhederne og intet sikkerhedsnet.
Alligevel bliver befolkningerne sendt hjem, de får forbud mod at gå ud, forbud mod at samles og forbud mod at evæge sig i samfundet i bestemte tidsrum. Dette har meget store konsekvenser.
De små virksomheder har ingen kunder og må lukke, de lokale får ingen løn og i yderste konsekvens sulter mange familier.
Derfor beder vi om donationer, store som små. De penge, du donerer, går ubeskåret videre til de, som har allermest brug for det.
Pengene går til at støtte de små virksomheder i Kenya. Vi vil give dem muligheden for at få solgt deres varer.
De penge, du giver, bliver nemlig investeret i at indkøbe madkurve hos de lokale virksomheder i Kenya.
Madkurvene doneres herefter til lokalbefolkningen, som har hårdt brug for det.
På denne måde, hjælper vi de små virksomheder med at tjene penge, og befolkningen får mad.
VI har brug for din hjælp!
Hvis du vil hjælpe kan du sende penge til

MobilePay nr. 40456307
eller overføre til vores
konto 0579 0000041912.

Husk, selv meget små beløb for os gør en stor forskel.
Et måltid til en familie på 5 koster 150 kr.

varer

Se også vores facebook side