Bestyrelsens beretning 2025
- Detaljer
- Kategori: Referater
Bestyrelsens beretning 2025.
Året 2025 har budt på mange glæder og udfordringer samt en positiv videreudvikling af vore igangværende og planlagte projekter på Githabai med Githabai Comprehensive School som centrum.
Vi takker alle medlemmer og støtter for den store opbakning til foreningens projekter for betrængte børn og unge på Githabai.
Desværre vokser nøden og uligheden fortsat i det kenyanske samfund med store konsekvenser for den fattigste del af befolkningen.
Klimaforandringerne påvirker levevilkårene på Githabai, hvor man hovedsageligt ernærer sig ved smålandbrug. Konsekvenserne heraf er misvækst, arbejdsløshed, stigende energi-og fødevarepriserne med øget fattigdom til følge.
Det er en kamp for familierne at skaffe mad til blot et enkelt måltid om dagen.
Der er derfor hårdt brug for foreningens fortsatte støtte til fordel for børn og unge på Githabai.
Vi er taknemmelige for sponsorship komiteens store og uegennyttige indsats ved Madam Nancy bistået af skoleinspektør Mr. Kimondo samt hjælp fra Jonah og Elijah (Hope on the Move ) med at vejlede og støtte vore sponsorerede elever mht. studier mv.





