Githabai Primary School
Githabai Primary School og Secondary School har ca 1200 elever og 20 lærer/ansatte. Skolerne ligger ca. 140 km fra Nairobi i et fattigt aids-ramt område med små udpinte jordlodder.

Skolens utilstrækkelige vandforsyning bestod tidligere blot af opsamlet regnvand, og derfor måtte eleverne selv medbringe en lille flaske som regel snavset vand til drikke- og hygiejnebrug. Det er da nu rådet bod på efter færdiggørelse af drikkevandprojektet.
Børnenes optagelse i skolen nødvendiggør anskaffelse af skoleuniform og noget skolemateriel, hvilket er en stor belastning for de fattige familier. Det står højt på foreningens liste at hjælpe med skolemateriel, som vores forening skoleprojekt arbejder med.
Gennem samarbejde med Livingstone Rejser kan rejsende, der ønsker at stifte bekendskab med en kenyansk skole, aflægge Githabai Primary School et besøg. Efterfølgende har Foreningen gennem samarbejdet fået en del nye medlemmer, sponsorer samt bidrag til vandprojektet.


